Ingerð á Rógvi

Insulin og insulinresistens

Tilbage til Næring

Næring

Insulin og insulinresistens

De vigtigste hormoner

Insulin produceres i bugspytkirtlen, og dets primære opgave er at åbne dørene til kroppens celler, så det sukker (glukose), der svømmer rundt i dit blod, kan komme ind og blive brugt som energi. Uden insulin kan cellerne ikke optage sukkeret — dit blodsukker ville stige til et livsfarligt niveau, mens dine celler reelt ville sulte.

01

1. Det lukker sukkeret ind i cellerne (Energi her og nu)

Hver gang man spiser noget med kulhydrater (f.eks. frugt, havregryn, bønner eller brød), nedbryder fordøjelsen det til glukose, som optages i blodet. Bugspytkirtlen opdager med det samme, at blodsukkeret stiger, og sender insulin ud i blodbanen. Insulinen binder sig til cellernes overflade og "låser døren op", så sukkeret kan strømme ind i muskler, organer og hjerne og laves om til energi.

02

2. Det fylder energilagrene op (Lagring)

Hvis der er mere sukker, end kroppen har brug for lige nu, gemmer insulinen overskuddet. Først dirigeres sukkeret til lever og muskler som glykogen (hurtig energi til faste eller motion). Hvis disse lagre er fulde, og du har spist flere kalorier end du forbrænder, hjælper insulinen med at omdanne det resterende sukker til fedt til senere brug.

03

3. Det fungerer som en stopklods for fedtforbrænding

Insulin er et anabolsk (opbyggende) hormon. Så længe der er insulin til stede i blodet, giver det kroppen besked på at lagre energi og forbrænde sukker. Når insulinen er høj, er fedtforbrænding og autofagi fuldstændig låst og slukket. Først når man har fastet i mange timer, forsvinder insulinen fra blodet — og det er dette fald, der fungerer som det grønne lys for kroppen til at låse op for fedtdepoterne og starte celleoprydning.

04

Insulinresistens

Ved insulinresistens afviser cellerne insulinen, og glukosen forbliver i blodbanen. Bugspytkirtlen tror, den har sendt for lidt insulin, og begynder at masseproducere mere. Du ender med både for højt blodsukker og et ekstremt højt insulinniveau på samme tid.

05

Hvad gør insulinresistens ved din krop?

Træthed efter måltider: Sukkeret kan ikke komme ind i cellerne, og hjernen og musklerne sulter reelt — det giver overvældende træthed og "hjerne-tåge". Fedtforbrændingen låses fuldstændigt: Insulinniveauet falder næsten aldrig, og fedtforbrænding og autofagi er blokeret. Sukkertrang: Cellerne sender konstante krisesignaler til hjernen, som skaber intens trang til hurtige kulhydrater. Forstadie til type 2-diabetes: Hvis tilstanden varer i mange år, udmattes bugspytkirtlen, blodsukkeret stiger voldsomt, og diagnosen type 2-diabetes stilles.

Vigtigste pointe

Insulinresistens er ikke en diagnose du pludselig får — det er en tilstand der udvikler sig over år. Og den kan i mange tilfælde vendes med livsstilsændringer. At forstå insulin er det første skridt mod at tage kontrol over din metaboliske sundhed.